De rette løbesko er et must, og derfor kræver det en del viden og forberedelse at vælge de rette. Men hvad er det nu lige en løbesko skal kunne? Hvilket materiale skal du gå efter? Hvordan skal de sidde? Få svar på alt, du bør vide her.
De rette løbesko er det vigtigste redskab som løber. Mulighederne er dog mange, og derfor har vi samlet alt, hvad du skal vide, inden dit næste køb.
Men hvilke løbesko passer dig? Hvilke klarer sig bedst i test? Og er en billig lige så god som en dyr? Få svar på alle dine spørgsmål om løbesko her.
Når du skal købe løbesko, er både pasform, egenskaber, holdbarhed og løbestil vigtigt for, hvordan løberskoene passer til dine behov og krav, så du får mest muligt ud af løbeturene.
Aktiv Træning tester løbende løbesko. Vi tester markedets relevante modeller i den beskrevne kategori og sammenfatter vores oplevelser, så du kan få hjælp til at træffe det rette valg. Vores testere er rutinerede løbere på forskelligt niveau og med forskellig løbestil. Skoene har været testet af hurtige, lette konkurrenceløbere og tungere, langsommere, hællandende løbere. Skoene er testet på både asfalt og grusstier og i skoven. Som altid med løbesko spiller individuelle forhold en vigtig rolle, både når det kommer til pasformen, og når det kommer til løbeoplevelse. Så prøv altid skoene, før du køber.
Aktiv Træning har testet disse 12 løbesko i 2022:
Under Armour Mega Clone 2
Hvem blev vinder af vores test af løbesko? Og hvilke løbesko har vi kåret som bedste køb? Klik på "Hent artikel" herunder og se hele testen.
Aktiv Træning har testet disse 15 løbesko i 2021:
Hvem blev vinder af vores test af løbesko? Og hvilke løbesko har vi kåret som bedste køb? Klik på "Hent artikel" herunder og se hele testen.
Aktiv Træning har testet disse 16 løbesko i 2020:
Hvem blev vinder af vores test af løbesko? Og hvilke løbesko har vi kåret som bedste køb? Klik på "Hent artikel" herunder og se hele testen.
Vi har testet disse 16 løbesko i 2019:
Hvem blev vinder af vores test af løbesko? Og hvilke løbesko har vi kåret som bedste køb? Klik på "Hent artikel" herunder og se hele testen.
Vi har testet disse 16 i løbesko 2018:
Hvem blev vinder af vores test af løbesko? Og hvilke løbesko har vi kåret som bedste køb? Klik på "Hent artikel" herunder og se hele testen.
1. Køb skoene halvandet til to numre større end almindelige sko. Løbesko er små i størrelsen, og samtidig skal der være ca. 1 cm ekstra plads til tæerne, så de ikke skraber på under løb.
2. Gå efter komforten. Skoene skal føles behagelige, lige så snart du tager dem på. De må ikke klemme tæerne, sidde løst omkring anklen eller trykke nogen steder. Den slags bliver kun værre efter en times løb.
3. Køb flere par. Ved at skifte mellem flere par løbesko flytter du belastningen på fødder og ben. Det sænker skaderisikoen, og selvom den økonomiske udskrivning nu og her er større, bliver den på sigt det samme.
4. Vælg en sko, der passer til dig og din løbestil. Find ud af, om du fx falder indad på fødderne og skal have en sko, der retter op på det, og gå efter en sko med den rette mængde støddæmpning. Er du tung, skal støddæmpningen typisk være fastere. Er du let, skal den være blødere.
5. Skift ud i tide. Løbesko mister med tiden deres stødabsorbering. De små luftbobler, der gør sålen blød og fjedrende, trykkes sammen. Det øger skaderisikoen at løbe i udtjente sko, så skift i tide – typisk efter 500-800 km.
Køb i en butik. Pasform, komfort og fornemmelse er vigtige og meget subjektive parametre. De kan kun vurderes, hvis du prøver løbeskoene på, så køb dem i en butik med et godt udvalg og et personale, der har tid til og forstand på at vejlede dig.
Løb i skoen. Der er forskel på at stå og gå i et par løbesko og så at løbe i dem. Sørg derfor for at prøve at løbe i dine udvalgte løbesko, inden du køber. De fleste seriøse butikker har et løbebånd, du kan løbeteste på.
Neutrale løbesko er tænkt til løbere, der ikke falder for meget indad på foden. De senere år er de neutrale løbesko via deres opbygning dog blevet mere stabile, og de to traditionelle skokategorier er flydt mere sammen. Mange overpronerende løbere vil derfor fint kunne løbe i skoene fra denne kategori – og kunne nyde en mindre kontrollerende og ‘sjovere’ løbesko.
Pronationsløbeskoene – eller rettelig løbesko mod overpronation – har de senere år gennemgået en udvikling mod mere komfort. Fokus er blevet flyttet fra at blokere fodens fald indad til at dæmpe farten i landingen og derved langsomt bremse overpronationen. Den klassiske stive og meget kontrollerende løbesko er nærmest ude af markedet. Det gør det sjovere at løbe.
Det er svært at sige og afhænger af din vægt, løbestil og de løbesko, du løber i. Generelt gælder, at lette, bløde såler som fx Nikes React trykkes hurtigere flade end hårde, mere kompakte såler. Forvent at kunne løbe mellem 500 og 1.000 km i dine løbesko.
Løbesko er ofte meget små i størrelsen, og de fleste går halvandet til to numre op sammenlignet med almindelige sko. Du skal desuden også have ca. 1 cm plads foran tæerne, så løbeskoene ikke klemmer tåspidserne.
Gå efter din fornemmelse. En løbesko skal sidde godt og føles godt på din fod, fra det øjeblik du tager den på. Det er ikke som i gamle dage, hvor skoen skulle ‘løbes til’. Gå derfor efter en løbesko, der med det samme føles rar at have på fødderne.
De fleste moderne løbesko er lækre fra første skridt. Meget stive og faste løbesko kan dog godt blive mere medgørlige efter 20-30 km.
Gå efter en velsiddende overdel, der låser din fod til mellemsålen uden at klemme tæerne eller gnave. Har du brug for stabilitet, så kig efter en løbesko med en fast hælkappe. Gå efter en mellemsål, der er behagelig, og som samtidig giver dig den stabilitet, du har brug for. Gå efter en løbesko med en ydersål, der passer til det underlag, du primært løber på.
Falder din fod for meget indad i afviklingen, kaldes det overpronation. Overpronation giver et uhensigtsmæssigt vrid i fod, knæ og hofte og kan være anledning til mange forskellige løbeskader som akillessene- og skinnebensbetændelse. Løbeskoene er det afgørende redskab, når man vil bremse overpronationen. De seneste år er man væk gået fra at indlægge hårde kiler i skoene, der brat stopper fodens fald indad. I stedet arbejder man med en dynamisk og smidig kontrol, der bremser hastigheden på overpronationen. Du kan både overpronere på bagfoden, midtfoden og forfoden, og det er ret afgørende for, hvilken løbesko du skal vælge. Du kan få afklaret, om og hvor meget du pronerer, i en løbespecialbutik eller hos en sportsfysioterapeut.
En løbesko består grundlæggende af tre dele: Overdel, mellemsål og ydersål. De bidrager hver især til løbeskoens stabilitet og støddæmpning og til den generelle løbeoplevelse. Hvad du skal vælge at vægte allerhøjest, afhænger meget af din løbestil og dine individuelle præferencer.
Ja, det kan du godt, men løbeskoene er ikke lavet til det, og du slider skoene unødigt ved også at gå i dem. Undgå at bruge skoene til styrketræning og boldspil. De er for høje og ikke skabt til sidelæns bevægelser.
Nej, det kan man ikke sige. Dyre løbesko består tit af flere og dyrere teknologier som gelpuder, skum med forskellige densiteter, stive torsionselementer og trykaflastende skum. Det er slet ikke sikkert, at alt det gavner dig, så gå efter en løbesko, der passer til din løbestil uafhængigt af pris. Undgå dog de billige supermarkedssko (selv fra etablerede mærker) til 400-500 kr., da de ofte er af en meget ringe kvalitet.
Er løbeskoene snavsede, så vask dem med en blød børste og varmt sæbevand. Undgå at putte sko i vaskemaskinen, da det kan ødelægge den lim, den er samlet med.
Løbeskoens overdel forbinder foden med mellemsålen. Den afgør, hvor tæt skoen sidder til foden, og er central for, hvor komfortabel og åndbar skoen er. Moderne overdele er typisk uden syninger og samlinger og er enten vævet af én lang tråd (knit) eller sat sammen af få meshstykker (engineered mesh). Overdelens bagerste del kaldes hælkappen. Den er ofte skålformet og udført i et fast plastmateriale. Hælkappen holder bagfoden på plads under løb og bidrager samtidig med stabilitet. Pløsen er den ‘lap’, der sidder hen over vristen i skoen. Dens primære opgave er at beskytte mod trykken fra snørebåndene. De senere år har vi set en tendens til, at pløsen er blevet en såkaldt monopløs, der er fæstnet i den ene side. Endelig er mange af de nye knittede overdele helt uden pløs.
Mellemsålen er løbeskoens hjerte. Det er den, der dæmper stødene fra underlaget, støtter dig i landing og afsæt og i høj grad bestemmer løbeoplevelsen. Mellemsålen kan være mere eller mindre fast. Generelt gælder det, at tungere løbere har brug for en fastere mellemsål, da de i højere grad trykker mellemsålen sammen. I sidste ende er det dog individuelt, hvad man kan lide at løbe i. Stabiliteten i skoen afgør, hvor meget foden falder indad for hvert skridt (pronation). Den kan styres ved at bruge kiler eller forskellige densiteter – altså fasthed – i mellemsålens skum. Droppet betegner den forskel, der er på mellemsålens højde i hælen og i forfoden. Et lavt drop giver typisk et mere naturligt løb, men belaster også akillessenerne mere.
Ydersålen er den del af løbeskoen, der er i berøring med underlaget. Dens umiddelbare opgave er at beskytte mellemsålen og sikre, at du ikke skrider. Det sidste er en overset, men ret betydende faktor, for jo mindre skoen skrider i afsættet, jo hurtigere afvikles skridtet og jo mindre belastes bentøjet. Typisk er ydersålen lavet af gummi, der både er slidstærkt og relativt skridsikkert. Ofte bruges en såkaldt blown rubber, der er en lettere og mere fleksibel gummitype. Ydersålens profil bestemmer, hvilket underlag den er egnet til. Løbesko til asfalt har typisk en ret flad profil, mens løbesko til trail har større knopper. Ofte er ydersålen forsynet med et såkaldt torsionselement, der forbinder hæl og forfod. Det mindsker vriddet i skoen og giver dermed en øget stabilitet, samtidig med at det kan give et lille fjedrende kick i afsættet.